Bestyrelsesmøde 14.06.20

Referat af Bestyrelsesmøde den 14. juni 2020 kl. 15:00 i Tingluti Forening, Ellinge Lyng, 4573 Højby.


Tilstede: Else Toft, Jette Petterson, Jes Brandt Hansen, Allan Blok, Tove Madsen, Alfred Voldum og Bente Lindboe.

1. Godkendelse af referatet fra mødet den 13. februar 2020
Referatet blev godkendt.

2. Orientering om aftenskolen
Det har været en mærkelig tid på grund af Corona-smitten. Undervisningen har været aflyst, men der tegner sig nu et klarere billede af, hvad der skal ske. Hold til efterårssæsonen vil blive oprettet efter sædvanlig orden.
De israelske hold er i øjeblikket hjemløse.
Cherry Nielsen vil gerne stille op som underviser, men ikke på fast basis.
Skolelederen har fået ny PC ad andre veje. Den nuværende er afskrevet.

3. Orientering fra formanden
Publikationsfonden har holdt møde. Vi har fået bevilget tilskud til Danstinget 2019, men pengene er endnu ikke udbetalt.
Tinglutiprisen er foreslået.
Coronakrisen tærer noget på de økonomiske resurser, men vi fortsætter så længe, vi har kapital.

4. Økonomi
Kulturministeriet hjælpepakke gør det muligt for os at søge kompensation for tabt deltagerbetaling. Else har arbejdet intenst med beregninger og vil søge om dette inden fristens udløb. Vi vil få dækket tabet med 90% og vil være i stand til at tilbagebetale deltagere for aflyst undervisning.
Allan udsender mail til alle med information om at sende kontonummer til Else, som så sørger for tilbagebetalingen.
I forbindelse med det store ekstraarbejde blev der bevilget et beløb til Else.

5. Orientering fra udvalgene
Marts måned Dansting blev aflyst på grund af Corona-smitten. Planlægningen af efterårssæsonen er indtil videre udskudt.

6. Hjemmesiden
Vi laver en fast Corona-boks med information på forsiden.

7. Debatskabende arrangement
Allan forhører sig om det er muligt at få arrangementet ”Liv og Død” en søndag i efteråret. Hvis ikke, vil vi have dem til foråret og et af de andre forslag i efteråret.

8. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen d. 22. marts blev aflyst på grund af Corona-nedlukningen. Den skal genindkaldes med 14 dages varsel.
Vi besluttede at afholde den forsinkede generalforsamling 2020 søndag den 6. september kl. 16.00, Tomsgårdsvej 35, lokale A. Bente sender genindkaldelse ud og lægger den på hjemmesiden.
Vi mødes kl. 15.30 for forberedelser.
Alle genopstiller på nær intern revisorsuppleant.

9. Eventuelt
Intet.

10. Næste møde
Tid: Søndag den 6. september 2020, direkte efter generalforsamlingen holdes konstituerende møde for den valgte bestyrelse.
Sted: Kulturhuset, Tomsgårdsvej 35, lokale A.

                                                                                                                             Referent: Bente Lindboe

dof