Bestyrelsesmøde 03.10.18

Referat af Bestyrelsesmøde den 3. oktober 2018 kl. 17:30 i Tingluti Forening, Upsalagade 12, 2100 København Ø


Tilstede: Tove Madsen, Allan Blok, Else Toft, Jes Brandt Hansen og Bente Lindboe.
Afbud: Alfred Voldum og Jette Petterson.


1. Godkendelse af referat fra mødet den 20. august 2018
Referatet blev godkendt.

2. Orientering om aftenskolen
De fleste hold er i gang.
Balkankoret er flyttet til Lille Sal i Valhalsgade.
Gunni afholder to weekendkurser med roma- og balkanmusik. Den 17.-18. november for orkesterinstrumenter og den 24.-25. november for sangere.
Lene har startet et hold for nybegyndere med stor tilslutning.
Der er en stigning i deltagerantallet.
Vi har ca. 100 udenbys deltagere. Der er kommet lidt nye arbejdsgange ved indberetningen af disse.

3. Orientering fra formanden
Det forlyder, at Publikationsfonden snart vil indkalde til et bestyrelsesmøde.

4. Økonomi
Else fremlagde budgettet. Det ser fint ud. Vi ligger lidt foran.
Vi er blevet afkrævet affaldsgebyr fra Københavns kommune igen i år. Det er uforståeligt, men vi håber på en kommende revision af reglerne.

5. Orientering fra udvalgene
Det første Dansting er afviklet med ca. 20 deltagere.

6. Hjemmeside
Den fungerer godt og holdes opdateret.

7. Persondataforordningen – GDPR
Vi udfærdigede 2 dokumenter med Behandlingsaktiviteter, et for ansatte og et for deltagere/medlemmer. Bente færdigbehandler dem og placerer alle dokumenter vedrørende persondataforordningen på rette steder.

8. Eventuelt
Tove havde et forslag til en Debatskabende Aktivitet.
Bente rapporterede fra medlemsmødet i Region Hovedstaden, som foregik på Christianshavn. Hun kontakter Lars Refsing om eventuel pulje til Dansting.

9. Næste møde
Tid: Onsdag den 16. januar 2019, kl. 17:00
Sted: Hos Allan, Upsalagade 12.
                                                                                                                   Referent: Bente Lindboe